Vi hjælper med at vurdere dit behov
Har du behov for effektivt og hurtigt at få fjernet vand, slam, olie, kemikalier med mere? Så er Jan fra Dams Kloakservice klar til at komme ud med sin slamsuger, som både kan spule og suge. Vi kommer gerne ud og hjælper med slamsugning og højtryksspuling for kunder i Vejle, Middelfart, Fredericia og omegn – og vi kommer derfor også gerne ud for at hjælpe dig.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt slamsugning er den rette løsning på dit kloakproblem, så er du meget velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gerne med at vurdere, hvordan vi bedst muligt vedligeholder din kloak.
Undgå kostbare skader med vores hjælp
Når brønde og ledninger tilstopper, kan det medføre kostbare skader på bygninger, pladser og inventar, og kun en forebyggende vedligeholdelse kan forhindre sådanne skader i at opstå. Brønde og ledninger skal regelmæssigt vedligeholdes med slamsugning og eventuelt efterfølgende højtryksspuling, så ledningerne renses for aflejret fedt, indtrængende rødder med videre.
Du er altid velkommen til at spørge Jan, hvis du er i tvivl, så du kan få en reel vurdering af dine behov.